Opdateret:

Om Rudbeck slægten                                                                       
Rudbeck slægten kan med sikkerhed føres tilbage til ca. midten af 1400 tallet. Navnet optræder dog allerede engang i 1300 tallet, i forbindelse med en adelig slægt, men så vidt det vides, er denne slægts mandlige efterkommere uddød.

I Danmarks Adels årbog 1912, side 445-446 står der følgende:

Rudbek

-var en gammel sønderjydsk, siden til Danmark og Skåne indvandtret Slægt, der antagelig havde sit Navn fra Byen Rudbæk i Vedsted Sogn, men efter sit Våben at dømme en skrå tretindet rød Mur i Guld-Fel,. på Hjelmen to Lillikonvalstilke eller en Guld og en rød Strudsfjer - havde fælles Herkomst med de Reventlow'er, Mur-Kås'er  og flere, den uddøde om ved År 1500.

En nyere svensk Slægt Rudbek, der også stammer fra Sønderjylland, er ganske forskjellig fra den gamle Slægt.

Lage N. N. Søn:

Knud Lagesen, beseglede 1342 et Vidne af Varde Syssel­thing (1) ? Sønner:

l. Lage Knudsen, Sønner:

a. Knud Lagesen, var 1365 en af de holstenske Grevers .For­lovere ved Forliget med Kong Valdemar i Kolding (2), fik 1388 af Væbnerne Jobannes Buk og Niels Ellefsen Skjøde på alt disses Hustruers Fader Torsten Jensens Gods i    Åtte (Malt H.) (3), beseglede s. A. til Vitterlighed med Niels Quigh og fører Murtinden (4) og atter i 1392 til Vitterlil(­hed med Mattis Kerstensen (Dyre) (5).

 

Søn:

1) Lage Knudsen, kjøbte 1425 Gods i Føvling Sogn, Malt H., af Fru Gertrud, Enke efter Bertelt Wilde, Borgermester i Rendsborg (6); g. m. Berta N. N., der som Enke før 1438 solgte Hovedgården Askovgård med 4 andre Gårde    til Bispen i Ribe (7).

b. Niels Lagesen til Nielsby (Føvling Sogn, Malt H.), be­seglede 1388 sammen med Broderen Knud til Vitterlighed med Niels Quigh og fører Murtinden (8) og ( 1390 med Mattis Kerstensen og skrives da til Nielsby, pantsatte 1426 alt sit Gods i Astrup (Malt H.) og i Gjørding Herred til Anders Jensen (Skeel)(1O).

Børn:

l) Peder Nielsen, var død 1448.

2) Johannes Nielsen, var ligeledes død 1448.

3) Botilde; g. m. en ufri Mand Jakob Nielsen i Ma1t, der 1448 tilskjødede Ribe Kapitel sit Gods i Malt Herred, nem­lig Hovedgårdene i Nielsby og Sønderskov samt Gods i NørbølIing, Stenderup, Åtte og Bobøl, som hans Hustru arvede efter sin Fader Niels Lagesen og sine Brødre Peder Nielsøn og Johannes Nielsen og som Peder Nielsen havde tilskjødet Kapitlet. (11).

4) S o p h i e; g. m. Erik Steen. Deres Søn Henrik Steen i Plovs­trup søgte 1492 forgæves at fravinde Ribe Kapitel det af hans "Oldefader" Niels Lagesen i Nielsby pantsatte Gods i Astrup Sogn og Gjørding Herred (12).

2. Iver Knudsen, gav 1386 sammen :med Iver Christiernsen Gods til Franciskanerne i Odense og kaldes da: ’de Saurorum familia’ (13), skjødede 1389 atter sammen med Iver Christi­ernsen Lales Jord i Flemløse til Henrik Walsrode, kaldet Altena, hvilken Jord var dem tilfaldet med deres Hustruer Ingeborg Nielsdatter og Elisabeth Nielsdatter, besegler med Murtiuden; g. m. Elisabeth Nielsdatter, hvis Våben var et Vognhjul (14). ?

Søn:

Lage Rudbek, tiIskjødede 1391 Fin Ågesen (Ulfeldt) sit Gods Bremholm (Tullebølle S., Langeland), som han havde kjøbt af Laurens Mus, besegler da med Murtinden (15), var 1404 Medudsteder af et Vidne af Langelands Landsthing (16); mon g. m. hæderlig og velbårne Husfru Ælseby Rudbæcks, der 1442 som Enke havde Høiby og Høibyfang (nu Hyby, Bare H.) af Kong Christoffer, men da måtte aftræde Gård og Gods til Hr. Oluf Axelsen (Thott) (17), var vistnok død 1462, da Erkedegnen i Lund Tetz (Rosengård) på hendes Vegne testamenterede en Halvgård i Malmø til St. Trinitatis Alter i St. Petri Kirke i Malmø (18)

Børn:

l) Jo h a n n e s R u d b e k, er vel den "Ricebeku, som sammen ­med Hr. Jens Grim og Brahe 1427 blev sendt i Kongens Ærinde til Skåne Landsthing (19), beseglede 1435 For­liget i Vordingborg mellem Kong Erik og Greve Adolf og fører i sit Segl Murtinderne og Lilliekonvallerne (20), gav 1441 Gods i Vardesyssel til Maribo Kloster (21), var død 26 Mai 1459, da hans Søsterdatter Fru Anne Nielsdatter gav 4 Gårde i Bjære og Luggude Herreder, som hun arvede efter sin Morbroder Jens Rudbek, til Lund Dom­kirke (22); mon g. m. Inge "Rudbekhis", der 1457 med sin Broder Las Rød (Viffert) af Breining solgte til Roo Nielsen, Borgermester i Ribe, 70 Læs Eng, som Jep Jensen i Varde havde i Pant af deres Fader Per Rød (23).

2) B e n d i t; g. m. Niels Andersen (Skeel) til Låge, levede 1396-1424.


Se også: "Danske adelsvåben - En heraldisk nøgle" Politikkens forlag 1973.

Våbenskjoldet, der beskrives som en rød mur med tre tårne på guld baggrund og to liljekonvaller eller fjer på visiret, ses anvendt i form der minder om det originale, mange år senere i Sverige.


       Rudbek

Rewentlow

Kaas



Gården Rudebæk - Rudbæk - Ruthbeck - Rudbeck (stedsangivelsen har igennem årene været stavet på mange forskellige måder, hvilket kan ses i "Sønderjyske Stednavne" bind 2, Haderslev amt), ligger ved Skovby, Vedsted sogn, Gram Herred, ca 15 km sydvest for Haderslev.
Navnet menes opstået fordi der løber en bæk i nærheden af gården, hvor der var et rud (ryddet sted). (se afsnit 3).



Der var i middelalderen en “dansk” adelsslægt - Rudbeck - nævnes 1. gang i 1380. Da navnet "Rudebæk" i Vedsted sogn omtrent er det eneste stednavn i Norden af den slags, stammer denne adelsslægt sandsynligvis derfra.
Da den holstenske greveslægt Schauenburg i middelalderens slutning, satte sig i besiddelse af Sønderjylland, gik deres politik som bekendt ud på, at fortrænge de gamle danske adelsslægter og at sætte det holstenske ridderskab på godserne i stedet - og Rudbeck'erne har antagelig været blandt disse. Formodningen støttes endvidere derved, at der i Rudbeck'ernes våben er et fællesskab med Reventlow'erne og "Mur" Kaas'ernes, som er de første kendte indehavere af gården. En forbindelse må der være, selv om den ikke tydeligt kan forklares.

Denne slægts mandsstamme uddøde godt 200 år efter, omkring 1592, men en datter, der blev gift med en Kaas til “Nedergaard” på Langeland, hvis datter igen blev gift med en Bülow, fik sønnen Frederik Rudbeck Bülow, generalen der førte den danske hær i slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849 (se også Ingeborg Rudbeck 1847-1929). I hans efterkommere, Rudbeck -Bülow'erne fortsætter slægten.
Fra Reventlow'erne gik gården over til slægten Limbeck på Tørning; denne slægt sad på den tid inde med meget store godser i Nordslesvig.
Da den sidste Limbeck, Claus Limbeck d. Yngre, kun havde en datter, der blev gift med en Ahlefeldt på Søgaard, går hele godset og dermed gården "Rudebæk", over til denne slægt, der 1492 sælger hele godset til Kong Hans og "Rudebæk" bliver en Kgl. fæstegård.

Der forekommer nu navne på en del fæstere, (i 1524 beboes den af en Nis Olesen) der ikke har nogen indbyrdes forbindelse. En tid bliver den drevet af “de Skovbymænd” (iflg. Jordebog fra 1542 i Rigsarkivet) indtil den i 1542 overdrages til Jørgen Poulsen, han har også "Hovgaard" i Hoptrup, "Hovgaard" var også den gang en Kgl. fæstegård.

De af Kong Hans købte godser fik navnet “Tørning Lehn” og bestyredes af Kgl. Lensmænd. Ved de delinger Christian III. foretog i hertugdømmerne, tilfaldt “Tørning Lehn” broderen Hertug Hans d. Ældre, og det er ham, der i 1547 overdrager "Rudebæk" til Peder Hansen  (1520-1604) fra Hoptrup, som efterfølger for Jørgen Poulsen. (fæstebrev er gengivet i Sønderjysk Årbog 1890, og ses i afsnit 3),
Peder Hansen's kone benævnes Kirsten Jørgensdatter, og er sandsynligvis datter af førnævnte Jørgen Poulsen.

Peder Hansen, (1520-1604), var søn af Hans Jensen (nævnes i en Jordebog i Rigsarkivet i 1530) der havde en gård der ligger ud mod Slivsø. Denne gård havde været i hans forfædres besiddelse så langt tilbage der findes efterretninger, - den synes alle dage at have været selvejergård. Denne gård må vel anses for at være slægtens “vugge” og skal derfor nærmere omtales.
Hans Jensens far hed Jens Lauridsen - nævnes 1489 - og hans far har været en Laurids.
Ned til ham har man en stamtavle i Sverige, der via sidstnævnte er ført tilbage til en Ove Ovesen Rudebeck, der ved freden i Vordingborg (1434) lovede for “Hertugen af Jylland”.
Notat:
Historikeren A.D.Jørgensen vil ikke anerkende disse led, men siger - med rette - at de er konstruerede for at få en forbindelse med den gamle adelsslægt "Rudbek".
(se den Sønderjydske Årbog 1890)

På gården i Hoptrup følger efter Hans Jensen,  en Thomas Hans sandsynligvis en søn, og broder til Peder Hansen på "Rudebæk".
Efter ham følger sønnen Jep Thomsen - nævnt 1656. Derpå følger sønnen Thomas (eller Thammes) - nævnt 1680.
Dennes søn, Rasmus Thammasen, antager navnet Fromm efter sin mødrene slægt på "Hovgaard". Sønnen, Thomas Rasmussen Fromm blev viet 1731.
Flere “Frommer” har gården de følgende år. Siden 1802 har der stadig været en datter, der har overtaget gården. Den første var gift med en Muusmann, dernæst med Jacob Eefsen, "Skovbygaard" i Grarup. Hans datter blev gift med en Jep Pagh Petersen fra Vormark, Sdr. Stenderup sogn. Jep Pagh Petersen rejser til Iowa i 1889 og dør derovre i 1890, hans kone Eline Dorthea overtager gården sammen med sine to børn, Frederik og Helene Wilhelmine. Den bliver i 1907 overtaget af Helen Wihelmine, og hendes mand, Ulrich von Grawuloffsky, køber den i 1914 og omdanner den til en rentegård. I 1920 bliver den solgt til en Carsten Angel ved Tønder, for efter flere ejere bliver den solgt til landsforeningen “Arbejdet adler” og navnet ændres til 'Dalhoffsminde.Gårdens oprindelige størrelse er ukendt. Man ved, at der flere gange i tidens løb er solgt jord fra den.
En søn af slægten Rasmus Thomassen Fromm, født Hoptrup 1732, blev gift med en datter af Anders Pedersen i Sode, Øsby sogn, og overtog dennes gård. Han menes at være i slægt med den Anders Pedersen, hvis søn Jacob Andersen 1710 overtog den store gård i Grarup.
Da en efterkommer af sidstnævnte Rasmus Th. Fromm - Thomas Fromm 1879 - blev gift med Anna Rudbeck fra Medstedgaard i Halk sogn, der i 11. led nedstammer fra Peder Hansen, Hoptrup, der 1547 fik gården "Rudebæk", blev de to fra samme gård stammende slægter genforenet.

Ved overdragelsen af gården "Rudebæk" i 1547, blev der udfærdiget et dokument (gengivet i Sønderjysk Årbog 1890). Ifølge dokumentet fik Peder Hansen gården overdraget på livstid. En søn af Peder Hansen - Johan Pedersen Rudbeck (f. 1550) drog 1580 til Sverige, hvor han fik ansættelse som hertug Karls amtmand og stadsskriver i Norrkøping. (Nærmere om ham i Sønderjysk Årbog 1890).
Fra denne svenske Rudbeck-slægt stammer Alfred Nobel, hvis tipoldemor hed Vendela Rudbeck.

Skønt fæstet og dets afgifter var fortsat for livstid, gøres der dog flere ophævelser over dets størrelse. I 1596 betales årligt 3 mark sølv, ½ ørtug havre og et svin.
Peder Hansen nævnes i jordebøgerne ( i rigsarkivet) sidste gang som fæster 1604, og han må da have været 84 år gammel. Sønnen Jes Pedersen Rudbeck (omtales i lensregnskaberne fra 1596 som Jes Rudbeck) overtager da gården, men han har da allerede været en aldrende mand. Han har derforuden en gård i Skovby, Vedsted sogn, og desuden indtaget en stilling hos Hertug Hans d. Ældre, enten som hus- eller ridefoged, da han er bemyndiget til at idømme (hov) bønderne bøder.
Fra 1617-1630 nævnes en Hans Rudbeck i Haderslev som en slags retsembedsmand. Han må være søn af Jes Pedersen Rudbeck, og har efter faderens død har overtaget dennes bestillinger.
1617 overtages gården "Rudebæk" af sønnen Mouritz Jessen Rudbeck; han giver 20 daler i indfæstning. Han omtales også som Mogens J. Han har gården til 1645, og omkommer sansynligvis under Torstensen's invasion, der under Trediveårskrigen lå der på egnen og ventede på lejlighed til at gå over til Fyn. Gården nævnes som værende liggende øde efter omtalte krig.
1646 optræder en Jørgen Andersen på gården, og sandsynligvis gift med Mouritz Jessen Rudbeck's enke, da hun hedder Ingeborg og er 5 år ældre end han.
Jørgen Andersen har kun gården til konens søn Jørgen (Mouritzen) Rudbeck (1635-1723) selv kan overtage den. Han har den fra 1655-1683. Derefter følger sønnen Peder (Jørgensen) Rudbeck fra 1683-1730, dernæst hans søn Jes (Pedersen) Rudbeck. I hans tid bliver gården indløst som “privat” ejendom i tiden mellem 1776-1805.
Jes (Pedersen) Rudbeck's søn, Peder (Jessen) Rudbeck (1767-1847) - sælger 1838 gården til Jes Fallesen fra Vilstrup, der bliver gift med hans datter Ellen, men han sælger den allerede 1839 til sin broder Peter Fallesen fra Genner, Ø.Løgum sogn.
Peter Fallesen har den til 1868, da sønnen Falle Fallesen får den. Han var den i sin tid meget kendte “Falle på Rudebæk”. Hans søn Peter Fallesen fik den 1910, men han bukkede under for krisen efter1920 og gården blev 1924 ved tvangsauktion solgt til Victor Andersen fra Moltrup. Han kunne heller ikke klare den og i 1933 blev den overtaget af Statens Jordlovsudvalg til udstykning. Efter en mindre udstykning, bortsælges resten til en københavnsk rigmand, "Rudebæk" var da på 127 ha + 17 ha skov.

Ovennævnte Mouritz Jessen Rudbeck havde 3 sønner: Jørgen, Jes og Peder.
Jørgen er omtalt - det er ham der overtager "Rudebæk".
Jes Mouritz Rudbeck (1630 -1691) får en gård i Skovby, formodentlig sin bedstefaders gård. Han har sønnerne Mogens og Peder. Det er den linie af slægten, der senere skriver sig Rudebeck og de lever talrigt omkr. Vedsted og Bevtoft. (gården “Blankenhof”).

Mouritz Jessen Rudbecks tredie søn Peder Mouritzen Rudbeck, overtager omkring 1655 en gård i Sønderballe, Hoptrup sogn og bliver kort tid efter idømt en bøde på 2 Daler, fordi han til sit bryllup har indbudt én person mere, end Kgl. Majestæts Mandat tillader.

(Notat der skal undersøges)
1609 har en Jørgen Rudbeck fæstet Iver Jepsens gård i Sønderballe og givet 12 daler i indfæste. Da Jørgen Rudbeck intet steds benævnes med faderens “sen” navn, kan det ikke afgøres hvilket slægtled af folkene på "Rudebæk" han tilhører.
Der følger nu en Peder Rudbeck i Sønderballe, men der må efter de foreliggende årstal have været 2 af dette navn. Én mand kunne ikke have levet i det omhandlende tidsrum. Det må nærmest antages, at den første er søn af Jørgen Rudbeck og at Peder Mouritzen Rudbeck. senere har fået gården efter ham. 1678 nævnes Gammel-Peder Rudbeck i en af tingbøgerne, det må være for at skelne ham fra en yngre af samme navn.

Peder Mouritzen Rudbeck har sønnerne Oluf og Nis. Oluf omtales som skipper, købmand (vinhandler) i Aabenraa, han er også rådmand, og ledende i alle byens anliggender, han dør juli 1740. Han var gift med Maria Hübschmann (1691-1767) datter af pastor Hübschmann. - Øster Løgum. - Oluf Rudbeck har fået en gade opkaldt efter sig "Wollesgyde". Og endnu 1848 var Rudbeck's Hotel byens fornemmeste sted. Det lå (ligger) på Nørretorv og fører vist nu navnet "Hotel Royal".
Oluf Rudbeck's efterkommere må ikke forveksles med efterkommerne af den Johanne Marie Jørgensen Rudbeck fra Flovt (søster til Nicolaj og Hans Nissen Rudbeck) som 1831 blev gift med dyrlæge Iver Krongaard i Aabenraa.

Nis Pedersen Rudbeck, der fik gården i Sønderballe, købte også en gård i Flovt, Øsby sogn; han købte den af Gregers Olufsen (Greis Wollesen) på Vestergård. Der foreligger ikke noget om, hvorledes Gregers Olufsen er kommet i besiddelse af gården i Flovt. (Jordebøger må kunne oplyse dette; også om gårdens (i Sønderballe) senere skæbne).
Gården i Flovt har ikke hørt under Vestergaard, da den ikke er nævnt under dens fæstegods.
Vestergaard tilhørte familien Gunge og Gregers Olufsen var ingen Gunge; men han havde giftet sig til gården med Dorthea Frederksdatter Gunge. Deres børn antog igen navnet Gunge.
Det må formodes, at gården i Sønderballe har været Gregers Olufsen's. fødegård, og at Nis Rudbeck's moder - Mette Pedersdatter i Sønderballe, har været hans søster, hvilket bestyrkes deraf, at hendes anden søn hedder Oluf og at gården skulle blive i slægten, for ellers havde Nis Rudbeck sikkert ikke fået gården på så billige betingelser. Købesummen er 2800 mark lybsk, hvoraf de 1800 udbetales ved overtagelsen, mens resten skal blive stående rentefrit i 12 år, om det til den tid viser sig, om køberens søn - Jørgen Rudbeck - skulle finde behag i at gifte sig med en af sælgerens efterkommere.
Restsummen skulle da være dennes medgift. Det kunne ikke ske straks, da Jørgen Rudbeck. var 17 år og den udsete brud 7 år. Men 1729 blev Jørgen Rudbeck gift med Catrine Clausdatter Gunge. Dermed kommer Rudbeck i forbindelse med den gamle Gungeslægt, der kan føres tilbage til Mads Gunge, der 1493 fik sine privilegier fornyet af hertug Frederik (Frederik I) på frigårdene "Vestergaard" (Øsby sogn), "Sparlund" (Øsby sogn) og "Grarupgård" (Grarup sogn) - alle i Haderslev Herred og Amt.
"Vestergård" og "Grarupård" er endnu i slægten Gunge-Rudbeck's eje. Sparlund blev solgt under krisen i 1920. Den sidste ejer hed Chr. Rudbeck.

Jørgen Rudbeck (1700-1760), gift med Cathrine Clausdatter Gunge (1710-1783), blev sognefoged i Øsby, de fik 11 børn. Da den første skulle døbes, fandt man, at forfaderen Nis, som han skulle opkaldes efter, havde et for “tarveligt” navn, og han blev døbt Nicolaj (hvoraf Nis er afledt). Oluf Rudbeck fra Aabenraa var der som fadder.

En  anden søn af den første Jørgen Rudbeck, hed Claus Rudbeck, han fik en ret stor gård i Hajstrup, Øsby sogn.  Hans søn Jørgen blev gift med en enke i Fjelstrup, Tyrstrup Herred, de fik ingen drenge, men en datter gav sine børn navnet Rudbeck.

Nicolaj Rudbeck (1730-1783) var ligeledes sognefoged i Øsby. Han var gift med Ingeborg Hansdatter (1739-1804), datter af Hans Lauridsen på "Nørballe" i Halk og Catharine Cruckow af Ultang, en præstedatter fra Notmark på Als, hvor hendes forfædre har været præster fra 1550-1699.
Hans Lauridsen's far, Laurids Hansen, var gift med Ingeborg Simonsdatter Ytzen, datter af Simon Knudsen Ytzen, frimand på "Langmose" Halk sogn.
Ytzen-slægten går i lige linie til 1400, hvor Henrik Ytzen på "Langmose" blev slået til ridder. Som kvinde kunne Dronning Margrethe ikke slå til ridder, derfor blev det givet af hendes søsterdattersøn og efterfølger Erik af Pommern
.
Nicolaj og Ingeborg (Hansdatter) Rudbeck havde 7 børn. Af døtrene blev Catharina gift med Peter Laurtzen (Thordsen) i Flovt, Anna Sophia med Peter Bendixen af Haderslev og Marie med Lauritz Fallesen i Raad.3 sønner døde søm børn.
Jørgen Rudbeck (1767-1818) fik gården. Han blev gift med enke Catrine Enevoldsen født Hansdatter, datter af Hans Nissen i Hajstrup, der havde den gamle "Lundsgaard", hvis saga går tilbage til Hedenold. De havde sønnerne Nicolaj Rudbeck (1795-1874, der fik fødegården og Hans Nissen Rudbeck (1801-1870) der blev gårdmand og sendemand i Grarup, en datter Johanne Marie (1797-1800, samt datteren Johanne Marie Jørgensen (1803-1893, der blev gift med dyrlæge Iver Krongaard i Aabenraa.

Nicolaj og Hans Nissen Rudbeck var medstiftere af “Den slesvigske Forening" i 1843, den første danske forening i Sønderjylland.
Beslutningen til at danne denne forening blev taget i stilhed hos Hans Nissen Rudbeck i Grarup, og der blev sendt bud til broderen Nicolaj Rudbeck i Flovt, Nis Lorenzen på Lilholdt, Rasmus From i Soed, Laurids Skov i Sommersted og Hans Nissen i Hammelev, der ubemærket af tyskerne mødtes med Hjort-Lorensen og P. Chr. Koch hos en gæstgiver på Sønderbro i Haderslev.
Der er i alt 25, der undertegnede opråbet (se Sønderjydsk Årbog 1890), deres navne er optegnet på en tavle på Skamlingsbanke.

Efter Nicolaj fik sønnen Jørgen Rudbeck (1839-1923) gården i 1867. Derefter dennes søn Nicolaj Rudbeck (1874-1951) i 1905, som bortforpagtede den fra oktober 1931 til sin søn Jørgen Rudbeck.



Til toppen af siden