Opdateret:

Hvor stammer slægten fra ?
"Rudbeck" (Rudebæk) er en ensomt beliggende gård i en gammel skov egn syd for Haderslev, der har givet Skovby, Vedsted og Vedbøl navn.

Der har været et rud  (ryddet sted) ved den lille bæk, som herfra flyder mod vest, senere kaldet Sønderå, og som Gelså flyder sammen med gennem Ribe.

Lidt vest for "Rudebæk" førtes den gamle Oxevej over bækken, og åen var på dette sted ikke større end at man kunne færdes over uden bro.
Vadestedet var det bekendte Immervad, navnkundig fra Erik af Pommenrs tid.

Godset "Rudbeck"'s oprindelige størrelse kendes ikke, men en del jord er i tidens løb blevet frasolgt, og da Jordlovsudvalget i 1930 -erne overtog gården, opgives størrelsen til 127 ha. hvoraf 17 ha. er skov.

                Rudebæk 2010

I 1492 bliver "Rudebæk" solgt til kong Hans og bliver til en kongelig fæstegård. Der forekommer nu navne på en del fæstere, indtil den i 1542 overdrages til Jørgen Poulsen, som også har "Hovgård" der den gang også var kongelig fæstegård.
Efter kongens overtagelse kommer der en kongelig lensmand på godset, der derefter fører navnet Tørning Lehn, en betegnelse der endnu er bevaret.
Ved delinger som kong Christian d.III foretog i hertugdømmerne tilfaldt Tørning Lehn broderen Hans og det er ham der i 1547 overdrager gården "Rudebæk" til Peder Hansen fra Hoptrup, der blev gift med førnævnte Jørgen Poulsen's datter.
Peder Hansen var fæstet gården på livstid, og det af Hertug Hans udstedte et fæstebrev med følgende ordlyd:

Vi Johannes ... bekender og gør vitterligt, at vi har fæstet vor kære tro Peder Hansen, Hans Jensen's søn, på sin levetid gården og godset "Rudbeck" i Gram Herred, således som vi da i kraft af dette brev fæster ham dette gods og gård "Rudbeck", at han skal besidde, nyde og bruge samme gods med alt sit tilliggende sin levetid til ende for den årlige og sædvanlige afgift og hyre. Dog således, at han ikke uden vor amtmands vidende og vilje skal lade hugge noget ege- eller bøgetræ af samme gods "Rudbeck".
Bliver han grebet deri, skal han dermed have forbrudt dette fæste. Til vitterlighed har vi givet og forseglet dette brev på vort slot Haderslev, på søndagen reminiscere. år 47

Efter Ridderen Hr. Reventlovs indstilling.

Hertil kom i året 1576 følgende brev:

Vi Johannes ... bekender hermed offentlig for alle og enhver, efterat vi anno 47 ved fæstebrev har tilfæstet vor underdan Peter Hansen vort gods "Rudbeck" på livstid for den tilbørlige sædvanlige pligt og afgift, nemlig tre mark af olden at gøre som de andre underdaner, - men da nu er opstået tvist angående redelsen, som han af anførte grunde har besværet sig over, så har vi forpligtet os ham i vore råders nærværelse, på følgende måde:
- at han har bevilliget og tilsagt os for sin levetid for redelsen årlig at give os en god fjerding smør foruden sin forrige pligt, denne gang, da året næsten er gået tilende, skal han dog slippe med en otting.

Derimod skal han på livstid være og blive aldeles forskånet og fritaget for tjenesten.

Efter hans død derimod skal det stå til os, hvorledes vi for fremtiden vil have det holdt, om vi ønsker at modtage smørret eller vi vil have tjenesten og lade smørret fare.

Vi byder derfor og befaler vore nærværende og tilkommende amtmænd, at I ingenlunde vil besvære den fornævnte Peter Hansen over denne benådning og forlig, eller tillade at det sker ved andre, men lader ham blive i fred derved, dermed sker vor vilje.

En søn af Peder Hansen, Johan Pedersen Rudbeck, udvandrede til Sverige i 1580, og fik ansættelse som hertug Karls amtmand og stadsskriver i Ørebro, og han blev stamfader til den i Sverige kendte Rudbeck slægt. Johan Pedersen Rudbeck født 1550 på "Rudebæk" og døde 1603 i Ørebro.

Blandt Johan Pedersen Rudbeck's sønner udmærker 3 sig ved deres lærdom, mest kendt blev dog Dr. Johannes Johannis Rudbeckius ved sin egen fremragende dygtighed og sine 4 sønner.
Han var født 1581, professor i Upsala fra 1604, hofprædikant hos kong Gustav Adolf, og fra 1618 biskop i Vesterås, indtil sin død i 1646.

Af biskoppens 4 sønner døde Johannes som Provst i Falun. Peder som Biskop i Skara, de var begge doktorer i teologi.
Povl, der blev adlet med navnet Rudebeck, døde som jordegodsejer og assessor i Gøta Hofret, og Olof blev en berømt videnskabsmand.

Det er især Olof Rudbeck, som har gjort navnet berømt. Han var doktor i lægevidenskab og professor i Upsala. Mest kendt blev han dog for sit store værk "Atlantica", i hvilket han gav en fremstilling af det gamle Sveriges herlighed.
Hans søn, ligeledes lægekyndig, blev berømt som  lægevidenskabelig forfatter, hans granskninger havde en mere ædruelig og mindre spredt retning end faderens. Han blev adlet og stamfader til en talrig endnu blomstrende slægt. Hans sønnesøn, general Ture Gustav Rudbeck blev baron og stamfader til den endnu levende friherrelige æt.


Til toppen af siden