FTM Gedcom fil i TNG
Fra notater i skuffen til et slægstforskningsprogram (FamilyTreeMaker) og herfra via en GEDCOM fil til en hjemmeside med programmet The Next Generation Genealogy Sitebuilding (TNG).
Til at holde styr på hvordan personerne i en slægt er i familie, bruges et slægtsforskningsprogram. Jeg har i mange år brugte et program der hedder Family Tree Maker (FTM) http://www.familytreemaker.dk
– det er amerikansk men oversat til dansk og serviceres i Danmark af Ole P. Bielefeldt i Ry, som er meget hjælpsom, hvis man har problemer.
De fleste slægtsforskningsprogrammer kan ikke vises på en hjemmeside. Men der findes programmer, som kan arrangere alle de data man har i sit slægtsforskningsprogram på en overskuelig måde i ’træer’ og diagrammer, familier og enkeltpersoner, ved at eksportere alle ens data i en GEDCOM fil til det pågældende program. Når først man har fået lavet et lay-out i et sådant program, tager det under et minut at importere den GEDCOM fil man har lavet i slægtsforskningsprogrammet, og det er således særdeles nemt at holde sin hjemmeside opdateret.
Min GEDCOM fil fra FTM, på mere end 9.200 personer, er eksporteret til et program der hedder The Next Generationof Genealogy Sitebuilding (TNG), som ligger på en ekstern server.
Jeg har valgt at min TNG-hjemmeside kræver, at man registrerer sig som bruger – så ønsker du at se alle mine mere end 9000 personer i slægten, skal du klikke på:
Registrér for at få en brugerkonto – når du kommer ind på TNG hjemmesiden (se billedet herunder)
– når du klikker på linket kommer der en formular op, som skal udfyldes og sendes, herefter modtager du en mail med et password.